Sjove aktiviteter

Her finder du masser af idéer til sjove aktiviteter. Ferien eller weekenden bliver lidt mere spændende med en sjov aktivitet at tage sig til. Find idéer til både voksne og børn her på siden.

Det er altid dejligt for både store og små at have en aktivitet at samles om. Sommetider er det nok med en lille, sjov aktivitet, der ikke behøver at tage hele dagen. Hvis du er i humør til, at det skal være lidt vildere, så kan du her på siden også finde sjove aktiviteter, der skaber minder for livet. Uanset hvad, så er der mulighed for at skabe hygge og samvær med familien eller din partner.

De bedste ting i livet er gratis, som man siger. Derfor behøver det bestemt heller ikke koste en formue at have det sjovt. Find masser af gratis aktiviteter i listen nedenfor.  

Sjove aktiviteter til børn

Trænger børnene til en sjov aktivitet at bruge søndagen på, så se med her. Det kan endda være du selv finder dit indre barn frem og nyder at deltage i løjerne.

Find dyr i naturen

Denne aktivitet kræver intet andet end en blyant, en blok papir og passende overtøj. Tag afsted ud i naturen og led efter dyr.

Skriv alle de dyr I finder ned på papiret. Du kan også skrive det ned på din telefon, hvis du synes det er nemmere. Når I først begynder at lede, vrimler det garanteret med både fugle, regnorme, mariehøns og så videre. Husk at kigge under sten og langs vejkanten.

Børnene vil elske det. Efter turen kan I gå på nettet og læse om dyrenes levevis og lære mere om den danske natur.

Male på sten

Tag en tur til kysten, og saml flotte sten I kan dekorere smukt. De runde sten er nemmest at male på.

Denne sjove aktivitet kan gøres gratis med de tusser eller maling, som barnet måske allerede har. Hvis I bliver grebet af det, så kan I købe specielle tusser, der er beregnet til at male på sten med.

Tag på eventyrsklatring

Kunne du tænke dig at kravle rundt i træer, tage med høje svævebaner og svinge dig i reb som en abe i lianerne?

En tur i en klatrepark er en sjov aktivitet for hele familien. Dog skal børnene være fyldt 8 år for at kunne være med i klatreparken. Se mere her.

Male på æggebakker

Hvorfor ikke bruge en gammel æggebakke til en sjov aktivitet? Det er både bæredygtigt og kreativt.

Vend den tomme æggebakke på hovedet, og klip den ud, så du har én lang række med toppe. Nu kan du male æggebakken, så den bliver til en larve, en bi eller noget helt tredje. Sæt sjove øjne på for at gøre dyret mere livagtigt.

Tag på sælsafari

Efter de søde sæler blev fredet i Danmark, er bestanden vokset signifikant.

Børnene vil elske en tur på vandet og spotte de søde små dyr med de store, blanke øjne. Læs mere om denne oplevelse her.

Så chiafrø eller karsefrø

Du har garanteret selv prøvet at så karsefrø som barn. Det samme kan du gøre med chiafrø, som mange altid har i hjemmet.

Du skal blot klippe bunden ud af en gammel mælkekarton, og fore den med vat eller et par vatrondeller. Gør vattet fugtigt med en smule vand, og strø chiafrø eller karsefrø på vattet. I løbet af 3-5 dage vil små spiselige spirer voksne op.

Hotdogkursus

De fleste børn elsker at få lov til at være med i køkkenet eller at lave mad selv, og hvad smager bedre end en hjemmelavet hotdog?

Lær at lave de lækreste hotdogs helt fra bunden. Denne sjove aktivitet er garanteret også noget for de voksne. Læs om detaljerne her.

Sjove aktiviteter for voksne

Der er ingen grund til at kede sig, for der er masser af sjove ting, du kan tage dig til – enten alene eller sammen med familien. Læs med herunder, og find ud af, hvad du skal bruge dagen på.

Lav picnic derhjemme på gulvet

Læg et tæppe ud på gulvet i stuen, og spis på gulvet, som om I var på picnic.

Det er en genial aktivitet til kæresteparret, der mangler et lille skud romantik i hverdagen. Nyd gerne maden med et glas vin. En ny og romantisk måde at være sammen på derhjemme.

Bygge med LEGO

Tænkte du at LEGO mest var for børnene? Faktisk er det populære legetøj også sjovt for voksne, hvis vi altså lige finder det indre legebarn frem først.

Tag en kasse med LEGO, og lad fantasien råde. Se hvem der først bygger en bil, et hus eller et dyr.

Lær at hækle karklude

Håndarbejde er både brugbart og en sjov aktivitet at lave derhjemme.

Anskaf noget bomuldsgarn og en hæklenål, og så er du klar til at gå i gang. Den mest almindelige størrelse hæklenål er str. 3, og garn der passer dertil.

På nettet findes er der et stort udvalg af nemme og gratis opskrifter på hæklede klude.

Ballonflyvning

En af de lidt dyrere aktiviteter, men til gengæld også en som bliver et minde for livet, er ballonflyvning. Tag afsted med din parter eller et par venner, og tilbring tid oppe under skyerne.

Det er nemt at komme op i luftballon, når du køber oplevelsen som en samlet pakke. Der er pilot med på turen. Se mere her.

Lav din egen fitnesskonkurrence

Har du energi, der trænger til at blive brændt af? Se hvem der kan tage flest armbøjninger eller squats.

Hvis du er alene, kan du starte med 10 armbøjninger om dagen i tre dage, så 15, og så 20 osv., indtil du når 50 på en dag.

Tag på østerssafari

Østers er en kendt kulinarisk delikatesse. Vidste du godt, at de findes overalt i Vadehavet her i Danmark?

Tag afsted fra Rømø, og fang, og spis din helt egen fangst. Hele turen koster under 200 kr. Læs mere om detaljerne her.

Samle skrald i naturen

Du skal bruge en affaldspose, en lang tang og eventuelt handsker. Nu er det bare om at gå ud i naturen og finde skrald, der har ramt forbi skraldespanden.

Når du først begynder at kigge, er der virkelig meget, og der kan hurtig gå lidt sport i det. Det er en meningsfuld, men sjov aktivitet for både børn og voksne. Undersøg hos din kommune, om du kan låne en tang gratis til formålet, hvis du ikke har en selv.

Sæt i gang!

Der er nok at tage sig til og ingen grund til kedsomhed. Brug forslagene herover, og lad dig inspirere eller find flere oplevelser for børn her eller find ideer til sjove og romantiske oplevelser for 2 her.

Denne hjemmeside drives med støtte fra: