You are currently viewing Elsker du gør det selv projekter med familien? Her er 3 ideer til næste projekt

Elsker du gør det selv projekter med familien? Her er 3 ideer til næste projekt

Mangler du inspiration til dit næste gør-det-selv-projekt, hvor alle størrelser i familien kan være med? Et gør det selv projekt danner rammer om nogle hyggelige stunder, da både processen og resultatet er noget, I kan nyde sammen.

Planlægger du et gør-det-selv-projekt for hele familien, både store og små? Hvad end det skal foregå indendørs eller udendørs, kræver det godt værktøj. Er du i tvivl om hvilket værktøj projektet kræver? Handytools skaber overblik og guider dig om værktøj i Danmark, så du let og hurtigt kan komme i gang med familiens gør-det-selv-projekt.

#1: Shelter

Må det godt være et gør-det-selv-projekt af den store størrelse, og har I pladsen til det i jeres have, kan I give jer i kast med at bygge en shelter – I en shelter vil i kunne nyde mange gode stunder sammen, i store dele af året.

Her vil du og dine børn kunne sove udendørs i læ for vind og regn i sommerhalvåret. Når vejret skifter, og det bliver koldere, vil dine børn kunne bygge hule i shelteren og bruge det som et legehus.

Det er slet ikke svært at bygge en shelter, især ikke hvis du vælger at bestille et shelter-samlesæt. Det eneste du og dine hjælpere skal gøre, er at tage arbejdshandskerne på og finde værktøjet frem.

Alle i familien kan være  med i projektet, også selvom du har små børn. De kan være med til at flytte materialer, række værktøjet til dig og din partner, male shelteren og heppe på mor og far, mens I får sved på panden.

#2: Fuglehus

Skal dit næste gør-det-selv-projekt for hele familien være af mindre størrelse end et shelter, men som I stadig kan nyde godt af i lang tid efter, er et fuglehus i træ en perfekt idé. Her kan både mor, far, storebror og lillesøster være med.

Et gør-det-selv-fuglehus i træ, kræver kun få nødvendige materialer. Det eneste I skal beslutte jer for, er hvor stort indgangshullet til fuglen skal være. Det afgør nemlig hvilken slags fugl, der kommer på besøg og bygger rede.

Når du vælger materiale er det vigtigt, at du vælger træ som er vejrbestandigt, såsom egetræ. Udover træ skal du bruge en sav, søm, skruer, trælim og værktøj.

#3: Planteskjulere

Planteskjulere kan både bruges indendørs og udendørs. Du og dine børn kan bygge dem i træ, give dem en omgang træbeskyttelse eller male dem med vandafvisende maling, så de kan stå udendørs.

Vælger I at lave en planteskjuler indendørs kan I lave den i træ, forme den i ler eller male gamle bøtter eller dåser, og bore huller i toppen til snor, så de kan hænges op.

Find ideer til andre sjove aktiviteter lige her.