You are currently viewing Kælk vs. bobslæde – Hvad skal jeg vælge?

Kælk vs. bobslæde – Hvad skal jeg vælge?

Det kan virke som en ganske basal opgave at vælge en kælk til dit barn. Når du først får øjnene op for det store udvalg, viser det sig hurtigt, at det ikke er tilfældet. Derfor kan det kun anbefales, at du tager dig god tid til at træffe en beslutning.

Som regel ender de fleste forældre med at skulle beslutte sig for, hvorvidt en kælk eller bobslæde er det rette valg. Der er fordele og ulemper forbundet med begge dele, men en bobslæde er som regel det rette valg. Derfor er det også det mest populære valg til de danske kælkebakker.

En bobslæde kan have plads til barn og voksen

Det er naturligvis ikke alle børn, der har nået en alder, hvor de selv kan give den gas på kælkebakken. Derfor kan det være nødvendigt at finde en løsning, så du og dit barn sammen kan drøne ned ad bakken. Har du et ønske om dette, så er en bobslæde det rette valg.

Du kan finde bobslæder på det danske marked, der er lavet specifikt til dette formål. Det betyder, at den har et større sæde bagerst, mens det forreste egner sig til et mindre barn. Ydermere er en sådan bobslæde naturligvis konstrueret til, at du nemt kan holde fast i barnet imens.

Kan styre retning og bremse

En helt normal numsekælk kan være rigtig sjov at sidde på, når det går stærkt, og der ikke er forhindringer. Faktum er dog, at det også kan ende med at gå for stærkt. I et sådant tilfælde har en bobslæde den fordel, at den er udstyret med bremser.

Disse bremser kan desuden også bruges til at styre retningen. Det kan vise sig at være en stor fordel på en kælkebakke, der enten byder på en del forhindringer eller andre personer. Bremserne kan i disse tilfælde forhindre ulykker i at ske, hvilket bestemt er værd at tage med.

Bobslæder er mere robuste

I de fleste tilfælde udmærker bobslæder sig også ved at være mere robuste. Det betyder, at du ikke skal være bekymret for, at dit barn kommer til at ødelægge den. Ligeledes betyder det, at barnet kan have glæde af den samme bobslæde gennem flere år.

Ofte skal du ofre en kende flere penge for en bobslæde, end hvis du blot køber en traditionel numsekælk. Det er dog værd at gøre, da den giver større glæde og sikkerhed. Derfor er det også nemt at forstå, at det er bobslæder, du ser flest af på de danske kælkebakker. Kælkning er en af de sjoveste aktiviteter i vinterhalvåret, og det har det været i årtier. Du kan stole trygt på, at dit barn også vil nyde at tilbringe en eftermiddag på den lokale kælkebakke.